Pensionsopsparing: De typiske fejl danskerne begår

For mange danskere er pensionsopsparing noget, der først for alvor kommer på dagsordenen, når pensionen nærmer sig. Men en række typiske fejl kan betyde, at drømmen om et trygt og økonomisk stabilt otium bliver sværere at realisere. Pensionsopsparing er nemlig langt fra et “sæt-og-glem”-projekt, og der er flere faldgruber, som det er vigtigt at kende til – uanset alder eller indkomst.

I denne artikel dykker vi ned i de mest almindelige fejl, danskerne begår, når det kommer til pensionsopsparing. Fra at starte for sent og undervurdere de fremtidige udgifter, til manglende overblik, skattefordele der overses og investeringsbeslutninger, der overlades til andre. Vi ser også på, hvorfor det kan være problematisk at have for lav risikovillighed, og hvordan man undgår at glemme vigtige detaljer som opdatering af begunstigelser.

Ved at blive opmærksom på disse typiske fejl kan du tage mere kvalificerede valg om din pension og dermed sikre dig en mere bekymringsfri tilværelse, når arbejdslivet engang slutter.

For sent at komme i gang med pensionsopsparingen

En af de mest udbredte fejl blandt danskere er at vente for længe med at begynde på pensionsopsparingen. Mange udskyder beslutningen med den begrundelse, at pensionen ligger langt ude i fremtiden, eller fordi der er andre økonomiske prioriteter i hverdagen.

Desværre betyder en sen start, at man mister fordelen ved renters rente, som ellers kan gøre en stor forskel på det samlede beløb ved pensionsalderen. Selv små, regelmæssige indbetalinger i de tidlige år kan vokse betydeligt over tid.

Jo senere man kommer i gang, desto større beløb skal der spares op hver måned for at opnå samme niveau af opsparing, hvilket kan føles uoverskueligt og presse økonomien yderligere. Derfor er det vigtigt at komme i gang så tidligt som muligt – også selvom beløbet i starten er beskedent.

Undervurdering af fremtidige udgifter

En af de mest udbredte fejl blandt danskerne, når det gælder pensionsopsparing, er at undervurdere, hvor høje udgifterne faktisk vil være i pensionisttilværelsen. Mange tager udgangspunkt i deres nuværende forbrug og regner med, at de kan leve for langt mindre, når de forlader arbejdsmarkedet.

Men realiteten er, at flere faste udgifter – såsom bolig, forsikringer og medicin – ofte består eller ligefrem stiger. Derudover får mange mere tid til rejser, fritidsinteresser og oplevelser, som også kræver økonomisk råderum.

Samtidig kan uforudsete udgifter til helbred og hjælpemidler opstå med alderen. Det kan derfor føre til økonomiske udfordringer, hvis man ikke tager højde for disse faktorer i sin pensionsplanlægning. En grundig gennemgang af nuværende og forventede fremtidige udgifter er derfor afgørende for at undgå at stå med for lidt på kontoen, når pensionsalderen rammer.

Manglende overblik over pensionsordninger

Mange danskere har gennem livet flere forskellige pensionsordninger – for eksempel arbejdsmarkedspensioner fra forskellige jobs, individuelle pensionsopsparinger og eventuelle ægtefælleordninger. Det kan hurtigt blive uoverskueligt at holde styr på, hvor mange ordninger man har, hvad de indeholder, og hvordan de hver især udvikler sig.

Får man ikke løbende et samlet overblik, risikerer man både at betale unødvendige gebyrer på små, hvilende konti, at overse muligheder for at samle ordninger og dermed spare penge, eller at gå glip af vigtige forsikringsdækninger.

Få mere information om Økonomi ved at besøge https://rosemille.dk.

Læs mere på https://web-commerce.dk >>

Manglende overblik kan også betyde, at man ikke får justeret sine investeringer, så de passer til ens tidshorisont og risikoprofil. Derfor er det vigtigt jævnligt at gennemgå sine pensionsordninger og overveje, om de tilsammen matcher ens behov og fremtidsplaner.

Ignorering af skattefordele og fradragsmuligheder

Et af de hyppigste fejltrin, når det gælder pensionsopsparing, er at overse de skattefordele og fradragsmuligheder, som det danske skattesystem tilbyder. Mange danskere betaler unødigt meget i skat, fordi de ikke udnytter fradraget for indbetalinger til ratepension eller livrente, hvilket ellers kan give en betydelig økonomisk gevinst – især for dem med en højere indkomst.

Derudover kan det have stor betydning, hvordan og hvornår man indbetaler til sin pension, da der er grænser for, hvor meget man kan indbetale med fradragsret, og reglerne ændrer sig løbende.

Ved ikke at sætte sig ind i disse regler risikerer mange at gå glip af tusindvis af kroner over tid. Det kan derfor betale sig at undersøge sine muligheder grundigt og eventuelt søge rådgivning, så man får mest muligt ud af både skattefordelene og fradragsreglerne i forbindelse med pensionsopsparing.

Blinde pletter i investeringsstrategien

En af de mest oversete faldgruber i danskernes pensionsopsparing handler om blinde pletter i investeringsstrategien. Mange danskere vælger en investeringsprofil tidligt i deres arbejdsliv og lader den stå uberørt i årevis – ofte uden at tage højde for ændringer i markedet, livssituation eller tidshorisont frem til pension.

Det betyder, at porteføljen kan ende med at være enten for risikofyldt eller alt for konservativ i forhold til den enkeltes reelle behov og ønsker. En anden udbredt blind plet er manglende diversificering, hvor en stor andel af opsparingen kan ende med at være placeret i få aktiver eller geografiske områder, hvilket øger sårbarheden over for udsving på de finansielle markeder.

Nogle lader sig også styre af kortsigtede følelser – for eksempel frygt for tab eller grådighed i opgangstider – i stedet for at holde fast i en langsigtet strategi, hvilket kan føre til dårlige beslutninger som at købe dyrt og sælge billigt.

Derudover overser mange de muligheder, der findes for løbende justering og optimering, eksempelvis ved at benytte sig af rebalancering eller tilpasse risikoniveauet i takt med, at pensionsalderen nærmer sig.

Samlet set kan disse blinde pletter betyde, at selv en disciplineret pensionsopsparer risikerer at få et ringere afkast eller stå med en uhensigtsmæssig risiko, når pensionen skal udbetales. Det er derfor afgørende løbende at gennemgå og tilpasse sin investeringsstrategi, så den stemmer overens med både markedets vilkår og ens personlige mål.

Overladelse af beslutninger til arbejdsgiver eller bank

En af de mest udbredte fejl, når det kommer til pensionsopsparing, er at overlade alle beslutninger til arbejdsgiveren eller banken uden selv at engagere sig. Mange danskere vælger blot den standardordning, som deres arbejdsplads eller bank tilbyder, uden at undersøge, om den passer til deres individuelle behov, risikoprofil eller økonomiske situation.

Det kan føre til, at man ender med en opsparing, der enten er for lav eller investeret på en måde, der ikke matcher ens langsigtede mål.

Ved ikke aktivt at tage stilling til valg af pensionsordning, investeringsprofil og forsikringsdækninger, risikerer man at gå glip af bedre afkast, lavere omkostninger eller bedre tilpassede løsninger. Det er derfor vigtigt løbende at tage ansvar for sin egen pensionsplan og søge rådgivning, hvis man er i tvivl, så man ikke udelukkende overlader alle valg til andre.

For lav risikovillighed gennem hele livet

En af de mest udbredte fejl blandt danskere, når det gælder pensionsopsparing, er at have for lav risikovillighed gennem hele livet. Mange vælger sikre investeringsformer som obligationer eller kontantopsparing – ofte allerede fra de første år på arbejdsmarkedet – fordi de ønsker at undgå udsving og tab.

Men når pensionsopsparingen strækker sig over flere årtier, kan en alt for forsigtig tilgang betyde, at afkastet bliver markant lavere end nødvendigt.

Især i de unge og midaldrende år, hvor der er lang tid til pension, kan man tåle større udsving i værdien af opsparingen, fordi der er tid til at indhente eventuelle tab.

Ved at holde en lav risikoprofil gennem hele livet går man glip af muligheden for at opnå et højere afkast, og det kan i sidste ende føre til en mindre pension. Det er derfor vigtigt løbende at tilpasse sin risikovillighed efter alder og tidshorisont, så man får mest muligt ud af sin opsparing.

Glemsomhed omkring opdatering af begunstigelser

En af de fejl, mange danskere begår, er at glemme at opdatere deres begunstigelser på pensionsordningerne. Ofte bliver begunstigelsen – altså hvem der får udbetalt pensionen ved dødsfald – fastsat, når ordningen oprettes, og derefter bliver den sjældent ændret.

Det kan give uheldige konsekvenser, hvis der sker ændringer i privatlivet, såsom skilsmisse, nyt ægteskab eller familiemæssige udvidelser.

Hvis man ikke får opdateret sine begunstigelser, risikerer man, at pensionen udbetales til en tidligere ægtefælle eller til personer, man ikke længere har et tæt forhold til, i stedet for de nuværende nærmeste. Derfor er det vigtigt jævnligt at gennemgå og justere sine begunstigelser, så de altid afspejler ens aktuelle ønsker og livssituation.