Hvordan finder jeg det bedste våbenskab til mit hjem?

Hvis du ejer skydevåben, er det ikke bare en anbefaling, men et krav, at du opbevarer dem sikkert og forsvarligt. Sådan forholder det sig i hvert fald i Danmark. Derfor er du nødt til at have et godkendt våbenskab, som både beskytter mod tyveri og forhindrer, at uvedkommende får adgang til dine våben.

Men det kan være svært at finde ud af, hvilket våbenskab du skal vælge – især hvis det er første gang, du står over for opgaven. Der findes mange modeller i forskellige størrelser og prisklasser, hvorfor det kan virke som lidt af en jungle at finde rundt i.

1) Det skal være lovligt

Det første og vigtigste kriterium er, at våbenskabet opfylder de lovpligtige krav. I Danmark skal et våbenskab være certificeret efter den europæiske standard EN 1143-1 i minimum sikkerhedsniveau 0. Derudover er det også et krav, at det fastgøres forsvarligt, hvis det vejer under 1.000 kg.

Det betyder, at du ikke bare kan vælge et skab, der ser sikkert ud. Derimod er det et krav, at du kan dokumentere, at det faktisk er godkendt til formålet. Du bør derfor sikre dig, at producenten eller forhandleren tydeligt angiver, at skabet lever op til disse krav.

2) Skal have den rette kapacitet

Når du vælger våbenskab, er det vigtigt at tage højde for både dine nuværende og fremtidige behov. Det kan være fristende at købe et lille skab, hvis du kun har ét eller to våben, da du dermed kan spare lidt penge. Dog er det værd at overveje, om du på sigt får brug for mere plads.

Desuden bør du huske, at det er praktisk med plads til ekstra våben, ammunition, tilbehør og relevante dokumenter. Mange skabe har indvendige hylder eller aflåste rum, der gør det nemmere at organisere indholdet. Hvis du vil se nærmere på nogle af de muligheder, du har, så se mere her.

3) Det skal være robust og sikkert

Sikkerheden i et våbenskab handler ikke kun om at opfylde lovkrav – det handler også om kvaliteten af selve konstruktionen. Et godt våbenskab skal være bygget i kraftigt stål, have solide hængsler og en pålidelig lås. Har det ikke det, så vil dine våben ikke være tilstrækkeligt sikret.

Nogle modeller er udstyret med nøglelås, mens andre kommer med elektronisk kodelås eller biometrisk adgang. Hvilken løsning du vælger, afhænger af dine præferencer, men det vigtigste er, at skabet er svært at bryde op. Derfor er det naturligvis ikke noget, du bør gå på kompromis med.