Arbejdszoner i køkkenet: de mål, der afgør om madlavning føles besværlig eller let

Et køkken kan være pænt og alligevel være irriterende at lave mad i. Årsagen er næsten altid afstande: der er for langt mellem de tre steder, man går imellem, eller der er for lidt plads til at sætte noget fra sig. Det er målbart, og det er netop derfor, de professionelle køkkener arbejder med faste zoner frem for med indretning. Der er noget at hente i at se på, hvordan de gør.

Kort om artiklen: Her får du overblikket over de mål, der gør et køkken praktisk, de krav til bordplads og køl der følger af dem, og de regler, der gælder, hvis køkkenet også laver mad til andre.

Målene, sat op efter funktion

Bolius har i artiklen om at skabe gode arbejdsforhold i køkkenet samlet de afstande, der går igen i al køkkenplanlægning. De er nemme at måle efter.

Målene er ikke lovkrav, men de er værd at bruge som udgangspunkt, fordi de kommer fra, hvordan folk faktisk bevæger sig. Og de forklarer, hvorfor et stort køkken kan være upraktisk: er afstanden mellem køleskab, vask og komfur over 660 cm, bliver hver madlavning en række ture frem og tilbage.

Hvad der skal afgøres, før skabene vælges

Rækkefølgen i en køkkenplanlægning er næsten altid forkert. De fleste begynder med fronter og bordplade og slutter med, hvor køleskabet kan være. Det er den omvendte rækkefølge: køl og vask har faste krav til placering, mens skabe kan hænge overalt.

• Hvor vandet kommer ind og ud. Det bestemmer vaskens plads, og dermed det meste af resten
• Hvor der er plads til en dør, der skal kunne åbnes helt
• Hvor mange der laver mad samtidig. To personer kræver to afsætningspladser
• Om der skal være køl i bordhøjde, eller om alt køl skal stå i et højt skab
• Hvor affaldet står. Det er den post, der oftest ender som en spand midt på gulvet

Når bordplade og køl er det samme møbel

Den mest brugbare idé at hente fra et professionelt køkken er, at bordpladen og kølingen kan være det samme møbel. Et kølebord er netop et skab i bordhøjde med en arbejdsflade ovenpå, og det løser to problemer samtidig: der er køl i den zone, hvor man arbejder, og der er en afsætningsplads, som ikke skal findes et andet sted. Det afgørende tal er, hvor meget der kan stå i det, og her bruger branchen bakkemål frem for liter. Ser man på hvor mange GN-bakker et kølebord kan rumme, er den vejledende kapacitet 2 til 4 bakker i én sektion, 4 til 6 i to sektioner, 6 til 9 i tre og 9 til 12 i fire, hvor en standardbakke måler 530 x 325 mm.

Det gør det let at regne baglæns fra behovet. Skal der være plads til fire bakker med færdigskåret grønt og to med kød, er det seks bakker, altså tre sektioner. Og tre sektioner er samtidig tre skuffer eller låger i bordhøjde, hvilket giver et møbel på halvanden til to meter. Står man med en køkkenvæg på 180 cm, er det regnestykket, der afgør, om der også er plads til en opvaskemaskine på samme væg.

Skal man sammenligne modeller på netop kapacitet frem for på udseende, er kølebord.dk et godt sted at købe et kølebord, fordi antallet af skuffer, låger og bakker står opført model for model, og fordi temperaturintervallet er angivet for hver enkelt.

Reglerne, hvis køkkenet også laver mad til andre

Så længe maden er til husstanden, er temperaturen en kvalitetssag. Laver man mad til salg, også i lille skala fra et privat køkken, bliver den en dokumentationssag. Grænsen, der går igen, er 5 grader for kølevarer, og i praksis anbefales et interval på 0 til 4 grader, så der er luft op til kravet, når lågen åbnes. Et køleskab, der står på 5 grader med lukket dør, står på 7 grader et kvarter efter en anretning.

Det er også grunden til, at bordhøjdekøl er mere udbredt i professionelle køkkener end høje skabe. Et lavt møbel med skuffer taber mindre kulde ved åbning end et højt skab med én dør, fordi kold luft bliver liggende i en skuffe, mens den falder ud af et skab.

De fejl, der er sværest at rette bagefter

1. Køleskabet placeret i et hjørne, hvor døren kun kan åbnes til 90 grader.
2. Bordpladen delt op i to stykker på 60 cm frem for ét på 120 cm.
3. Ingen afsætningsplads ved ovnen, så den varme plade skal bæres gennem køkkenet.
4. Køl og opvask på samme gruppe, så sikringen går, når begge starter samtidig.
5. Affaldet placeret længst væk fra tilberedningszonen frem for lige ved den.

Kort opsamling

Mål afstanden mellem køleskab, vask og komfur, før du vælger fronter. Sørg for 120 cm sammenhængende bordplade og 60 cm afsætningsplads der, hvor der arbejdes. Og overvej, om kølingen skal stå i bordhøjde frem for i et højt skab, fordi det både sparer plads og holder temperaturen bedre.